Studiemakker på Tværs
D. 24. februar blev vi introduceret til vores studiemakker på Tværs, hvor 3. og 1. semester blev blandet i grupper. Jeg kom i gruppe med 2 andre fra mit eget semester, og 4 fra 3. semester. Til at starte med fik vi et stykke papir, hvor vi skulle skrive lidt om selv . Efter det skulle vi alle sammen præsentere os selv. Vi sad rundt om bordet, og fortalte kort om, hvem vi var. Det var en god og stille og rolig måde at komme igang på og lære hinanden lidt at kende. Efterfølgende skulle vi lave nogle øvelser. Vi skulle blandt andet bygge det højeste papirtårn, også konkurrerede vi mod de andre grupper, om hvem der kunne lave det højeste. Det var en sjov og hyggelig oplevelse, hvor vi hurtigt fik samarbejdet. Derefter skulle vi opfinde vores land og finde på landets navn, et flag, en usædvanlig lov og en nationalret. Da vi blev færdig med øvelserne begyndte vi med at snakke om projektet. Vi kunne stille spørgsmål til hinanden, eller få hjælp hvis der var noget man var i tvivl om . Undervejs oprettet vi en gruppe på discord, hvor vi kunne kommunikere med hinanden. Vi har planlagt både sociale og faglige arrangementer. Vores første aktivitet sammen var f.ek.s på beerbox,. Gennem hele semestret, og med de forskellige projekter vi har arbejdet på, har vi et møde for hvert projekt. Derudover har også været tidspunkter, hvor vi mødtes forskellige steder eller bare snakkede sammen over discord.



Refleksion:
Gennem studiemakker på Tværs forløbet har jeg fået en meget bedre forståelse af, hvor værdifuldt det er at arbejde sammen på tværs af semestre. I starten var jeg lidt nervøs, fordi det var nyt for mig, men det viste sig hurtigt at være en rigtig god oplevelse. Jeg har især lært, hvor meget man får ud af at stille spørgsmål og tale åbent om sit arbejde. Vi kunne altid stille hinanden spørgsmål, og hjælpe hinanden, når der var brug for det. Jeg var også glad for den gruppe jeg var i, de var meget hjælpsomme og rare at arbejde sammen med.
